Joomla TemplatesWeb HostingWeb Hosting
Call 2019/1: Den forsvundne social- og arbejdsmarkedspolitik? E-mail

Call for paper til Tidsskrift for Arbejdsliv 2019/1

Arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik er historisk to vigtige politikfelter i Danmark med relevans for arbejdsliv og velfærd. Overordnet set beskæftiger arbejdsmarkedspolitikken sig med den offentlige regulering af arbejdsmarkedets funktionsmåde og med udbud og efterspørgsel af arbejdskraft samt matchning heraf, mens sociale forhold, herunder sociale problemer og socialt udsatte, er omdrejningspunktet i socialpolitikken. Politikområderne overlapper, eksempelvis i relation til forsørgelsesspørgsmål, og historisk set har der været betydelige overlap og samarbejdsflader mellem politikområderne. Generelt har arbejdsmarkedspolitikken og det arbejdsmarkedspolitiske system dog fokuseret på de forsikrede ledige, mens socialpolitikken og det socialpolitiske system har fokuseret på kontanthjælpsmodtagere og andre ydelsesmodtagere, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at forsørge sig selv.

Fra og med årtusindeskiftet har politikområderne imidlertid forandret sig markant. Udviklingen tager sig afsæt i år 2001, da Arbejdsministeriet skiftede navn til Beskæftigelsesministeriet og flere af de opgaver, som traditionelt havde været placeret hos Socialministeriet er med tiden blevet rykket over i Beskæftigelsesministeriet. Det gælder fx sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Den traditionelle distinktion mellem forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere er derfor blevet ophævet. Det samme gælder det tostrengede system, hvor kommunerne i dag er hovedansvarlige for beskæftigelsesindsatsen for alle grupper af ledige og hvor den statslige enhed AF er blevet nedlagt.

Parallelt hermed er øgning af arbejdsudbuddet blevet gjort til en fælles hovedmålsætning for politikførelsen. Det politiske slogan har i en længere årrække lydt, at ’skal kunne betale sig at arbejde’. Der er derfor også sket en mere indholdsmæssig forandring, hvor arbejdsmarkedspolitik er blevet synonym med beskæftigelsespolitik og hvor der derfor har indfundet sig et mere snævert fokus på beskæftigelse. Flere disciplineringselementer har også fundet vej til ind i systemet og man kan diskutere, om ikke motivationseffekter er blevet vigtigere end kvalificeringseffekter? Ligeledes lader hensynet til livskvalitet at være blevet næsten illegitimt som vurderingsgrundlag i beskæftigelsessystemet. Socialpolitikken, som også kan forstås som ’hjælpens univers’, er blevet reduceret tilsvarende, både ressourcemæssigt såvel som i politisk opmærksomhed og man kan måske endda argumentere for, at de værdier, som socialpolitikken historisk set er blevet funderet på, ikke levnes meget plads under det nuværende beskæftigelsespolitiske regime. Hvem er det egentlig, som socialpolitikken er rettet mod i dag? Er det måske kun restgrupperne fra andre politikområder, som socialpolitikken får lov at beskæftige sig med?

Der lader derfor til at være sket en bevægelse i retning af, at arbejdsmarkedspolitikken har fået et mere snævert fokus på beskæftigelse og at socialpolitikken har fået en mere og mere marginal status som selvstændigt politikområde. Man kan derfor med rette spørge, hvor både arbejdsmarkeds- og socialpolitikken er blevet af?

Tidsskrift for Arbejdsliv har tidligere haft temanumre om beskæftigelsespolitikken, men med dette temanummer vil vi gerne rette blikket mere specifikt mod den forsvundne social- og arbejdsmarkedspolitik, og vi ønsker derfor bidrag, der kan kvalificere vores forståelse af denne udvikling. Bidragene kan beskæftige sig med et eller begge politikfelter og vi ser gerne bidrag af både empirisk og teoretisk karakter. Bidragene kan eksempelvis omhandle teoretiseringer eller forklaringer på udviklingen set i et længere tidsperspektiv. Det kan også være empiriske bidrag, der beskæftiger sig med, hvad udviklingen betyder for målgrupperne eller for medarbejdere i beskæftigelsessystemerne og forvaltningerne, der arbejder indenfor social- og arbejdsmarkedsområdet.

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også velkomne.

Deadline for abstracts: 15. juni 2018

Deadline for færdige artikler til bedømmelse: 1. oktober 2018

Temanummeret 2019 1 udkommer i marts 2019.

Med venlig hilsen redaktionen

Stine Rasmussen ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )

Janne Gleerup ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )