Joomla TemplatesWeb HostingWeb Hosting
Call 2018/4: Et datastyret arbejdsliv - måling som praksis E-mail

Call for paper til Tidsskrift for Arbejdsliv 2018/4

I dette temanummer sætter vi fokus på, hvordan forskellige målepraksisser bruges til at skabe viden om og afsæt for handling i vores arbejdsliv. Med ambitioner om større effektivitet og kvalitet i både den offentlige og private sektor, udvikles omfattende og detaljerede måder at måle på praksis. Målingerne producerer data, der efterfølgende fungerer som grundlag for beslutningstagning og organisering. Det handler om jagten på 'den bedste praksis'. Målingerne opererer både på afstand og ganske tæt på. Der arbejdes med big data, hvor man med store mængder anonymiseret data, aflæser overordnede tendenser om produktivitet, effekter, adfærd m.m.. Og der zoomes helt ind på det enkelte individ: på medarbejdere, patienter og kunder, som kontinuerligt spørges eller selvrapporterer, hvordan de aktuelt trives, udvikler sig, engagerer sig, samarbejder m.m.

Trivselsmålinger, progressionsmålinger, performance-indikatorer, datasammenlignelige tilsyn, apps og APV’er er blot nogle af de målepraksisser, som transformerer det levede arbejdsliv. Ud over de målinger som arbejdspladserne selv står for at indsamle og bearbejde, spiller forskning en central rolle: På det sociale område, i pædagogisk arbejde, beskæftigelsesindsatser mv. investeres der mange ressourcer i forskningsprojekter, der evaluerer og/eller producerer evidens for, hvilke typer af metoder og indsatser, der virker bedst.

At tage beslutninger på baggrund af målinger, synes for mange at være en selvfølgelig måde at styre uden om de værste fejlantagelser, dårlige vaner og spildte kræfter. Men målingerne har også konsekvenser for arbejdslivet. Både gode og dårlige. Tilsigtede og utilsigtede. Målinger formår at sætte særlige aspekter ved arbejdslivet i fokus, gør dem tilgængelige for diskussion, forbedring og styring - men måling kan også 'skygge' og lade andre og måske lige så væsentlige dimensioner ude af fokus. Målinger, der tælles og gøres op, gør os i stand til at sammenligne på tværs af forskellige enheder, men kontekstløse data kan af samme grund opleves som meningsløse i den konkrete sammenhæng. Brugere, borgere og medarbejdere får stærkere stemmer, når de bliver spurgt og hørt; spørgsmålet er dog, hvad de får lov at sige. Målinger giver sikker grund, når der skal tages beslutninger, men kan også bruges til at simplificere, legitimere og afpolitisere svære beslutninger.

At forstå måling af arbejdslivet som en særlig praksis implicerer tre sammenhængende faser : 1) Produktionen af et måleapparat  2) tilblivelsen af særlige data/repræsentationsformer samt 3) målingens effekter i praksis.

At foretage en måling forudsætter udvikling af et 'måleapparat', en metode. Målingsmetoder er sjældent til diskussion, men har ikke desto mindre stor betydning. De skaber systematik, i form af ensartede og sammenlignelige skalaer. De dekontekstualiserer, transformerer, skalerer, syntetiserer, sammenligner, og generaliserer.

Målingsmetoder producerer resultater i form af data som formidles gennem tal, grafik og illustrationer, der umiddelbart kan kommunikeres og forstås på tværs af kontekster. Disse data-output fremstår ofte som neutrale og objektive, men er ikke desto mindre særlige repræsentationer af virkeligheden, som sjældent kan stå alene.

Målinger kan have en række effekter på arbejdslivet. De kan producere evidens og skabe legitimitet omkring beslutninger og bestemte typer af viden. De kan medvirke til at hierarkisere og reorganisere fagligheder. De kan danne grobund for dialog og diskussion, men også skabe konflikter og spændinger i organisationer. De kan kobles til nye interesser og få helt utilsigtede konsekvenser, eller de kan ignoreres og ende med at få ingen effekt overhovedet.

I dette temanummer sætter vi fokus på den måde forskellige målepraksisser bruges til at skabe viden om og fungere som afsæt for handling i arbejdslivet,  i såvel private og offentlige organisationer. Vi er interesserede i bidrag, som fokuserer på én eller flere af målingens tre faser og på baggrund deraf kan pege på, hvordan måling som praksis har direkte eller indirekte konsekvenser for arbejdslivet - tilsigtede såvel som utilsigtede. Spørgsmål, der kan arbejdes med i relation til temanummeret kan fx være:

  • Målinger ændrer forholdet mellem tavs og eksplicit viden. Hvordan ser det ud, når viden, der er relevant for arbejdslivsforhold, ændrer karakter - og hvilke konsekvenser får det for beslutninger, handlinger, organisering og ikke mindst de involverede aktører?
  • Hvordan er forskellige aktører med til at producere og legitimere ”måleapparater” og metoder, og dermed skabe nye 'best practices' og forståelser i arbejdslivet?• Hvordan påvirker og forandrer nye målepraksisser arbejdet og arbejdslivet – positivt som negativt, påagtet som upåagtet?
  • Hvilke legitimeringspraksisser og -kampe er forbundet med en given målepraksis, og hvilken betydning har det for arbejdslivsforhold?
  • Hvordan producerer målinger, i form af data og evidens, nye vidensformer med konsekvenser for fx forståelse af faglighed, ansvar og arbejdsrelationer
  • Hvordan brydes etiske og værdimæssige perspektiver i tilblivelsen af ”måleapparater” og metoder?
  • Hvordan bliver måleredskaber til, og hvilke forestillinger og forhåbninger om arbejdslivet knytter de an til?

Vi inviterer bidrag, der belyser disse spørgsmål såvel teoretisk som gennem analyser af empiriske cases.

Interesserede bedes indsende abstracts på max. 1 side til This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Forslag til anmeldelser, kronik og debatartikler er også velkomne. Artikler skal følge tidsskriftets forfattervejledning.

Deadline for abstracts: 23. marts 2018

Deadline for færdige artikler til bedømmelse:  25. maj 2018

Temanummeret 2018/4 udkommer:  December 2018

Med venlig hilsen temaredaktionen

Mette Mogensen ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )

Sophie Sauzet ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )

Ole H. Sørensen ( This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it )