Joomla TemplatesWeb HostingWeb Hosting
Anmeldervejledning E-mail

Tidsskrift for Arbejdsliv sætter pris på at kunne formidle anmeldelser af relevante bøger inden for tidsskriftets område: arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked. Det gælder såvel monografier som antologier. Det gælder forskningsmæssige bidrag, og det gælder bidrag der, på en solid og fagligt reflekteret måde, er praksisorienterede.

Gennem anmeldelserne skal læserne kunne holde sig orienteret om nye bøger, erhverve ny viden og stifte bekendtskab med nys synspunkter; bibliotekarer skal kunne skaffe sig et overblik over udbuddet med henblik på bogkøb, og forskere skal kunne få et tilstrækkeligt indblik i en bog til at beslutte om bogen skal læses i sin helhed.

Form
Antal anslag: ca. 6.500 anslag. Perifere udgivelser; mindre vægtige bøger; ”grå litteratur” og populære bøger kun en kortere omtale på omkring 2.400 anslag

Anmeldelsens ’manchet’ skal indeholde de faktuelle oplysninger:

  • Forfatter(e)/redaktører
  • Titel
  • Forlag og trykkested, Årstal, Antal sider
  • ISBN nummer

Indhold
’Kroppen’ af anmeldelsen er en fortrinsvist beskrivende anmeldelse af bogen. Beskriv bogens emne, indhold, metoder, opbygning, og evt. samspil med form.  Beskrivelsen bør tage afsæt i bogens formål og intentioner. Vær loyal over for forlægget. For antologiers vedkommende kan det være en god ide at beskrive den overordnede opbygning og derefter vælge få eksemplariske bidrag ud.

Bogen skal gerne sammenlignes med andre værker inden for det pågældende område for at placere dens betydning i landskabet.

Endelig skal bogen have en mere personlig vurdering fra anmelderens side. Vigtigt er det, at angive hvor tilgængelig bogen er – kan ”almindelige læsere” forstå bogen, eller er den kun for specielt indviede; hvem er læserkredsen? Her kan man også kommentere bogens længde, pris, illustrationer, udstyr, sproglige kvalitet, registre eller mangel på samme. I afslutningen kan anmelderen samtidig antyde bogens betydning. Her er plads til mere kritiske og subjektive positioner.

Anmeldelsen afsluttes med anmelderens navn, evt arbejdssted  og mail-adresse.

Anmeldelsen sendes til Anmelder-redaktør Peter Hagedorn-Rasmussen, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it